Selve rummet
Inde i Spejlkappellet
Det rummer Spejlkappellet: spejlene, der giver dets navn, et loftfresko fra 1723, to barokorgler og en historie som koncertsal.
Reservér din plads i kappellet ↗Opført mellem 1722 og 1726
Kapellet blev opført mellem 1722 og 1726 for midler fra det latinske store Mariasodalitium, og det blev først indviet til Vor Frue Bebudelse. Arkitekten kendes ikke med sikkerhed: František Maxmilián Kaňka og Kilian Ignaz Dientzenhofer er de to navne, der oftest nævnes. Det ligger i stueetagen af Klementinum, i en fløj i den fjerde gård, som forbinder Det Astronomiske Tårn med den nordlige fløj af det gamle kollegium.
Hvorfor det kaldes Spejlsalen
Kapellet har fået sit nuværende navn efter den usædvanligt omfattende brug af spejle i udsmykningen. De er indsat i væggene og over hvælvingen, hvor de fanger lyset og gentager forgyldningen omkring sig. Med forgyldt stuk, marmor, fresker og malerier er interiøret en tæt kombination af materialer. Nationalbiblioteket kalder kapellet for en af Klementinums største skatte og beskriver rummet som rigt udformet fra gulv til hvælving.
Loftet og malerierne
En freske i fem dele dækker loftet, malet i 1723 af Jan Hiebel og inspireret af den marianiske bøn Ave Maria. Fire oliemalerier af Václav Vavřinec Reiner følger samme tema, knyttet til Bebudelsen og Jomfru Marias liv. Se op, når du tager plads, for loftet er let at glemme, når musikken begynder. Fresken er opdelt i fem dele, så den belønner et par langsomme blikke hen over hvælvingen frem for ét langt stirren.
To barokorgler
Kapellet rummer et par barokorgler. Det oprindelige, på orgelpulpituret, stammer fra omkring 1732 og tilskrives jesuitorgelbyggeren Tomáš Schwarz. Det andet kommer fra kirken i Svatobor nær Doupov og blev installeret i 1950'erne på det sted, hvor højalteret havde stået indtil dets tab efter sekulariseringen i 1784. Tilsammen fylder de begge ender af et lille rum, det ene over siddepladserne og det andet hvor alteret engang stod, så instrumenterne er en del af både udsmykningen og klangen.
Hvor du skal se hen fra din plads
Fotografier af rummet viser meget at tage ind. Korpulpituret har en sort og forgyldt balustrade, og orglet står over det mod en malet hvælving. Forgyldt stuk indrammer loftet, hvide engle sidder nær hjørnerne, og et mønstret stengulv løber mellem rækkerne. Begynd med loftet, derefter pulpituret, så det andet orgel bag musikerne. Spejlene er lettest at lægge mærke til, når lyset skifter, så kast et blik på væggene i et stille afsnit, ikke et højt.
Fra kapel til koncertsal
Siden midten af 1930'erne har kapellet tjent verdslige formål: regelmæssigt som koncertsal og lejlighedsvis til udstillinger. I dag udlejes det også til begivenheder som ceremonier og bryllupper. Nationalbiblioteket angiver det til 170 siddepladser og beskriver det som opvarmet til omkring 18 grader Celsius ved arrangementer. Kapellet er kun åbent under begivenheder, og derfor er en koncert den sædvanlige måde at se det indefra på – og derfor er koncerten i sig selv en grund til at tage dertil.
Indgangen og Mozart-busten
Man kommer ind i kapellet gennem en klassicistisk tilbygning tegnet af Matthias Hummel, hvis opførelse genoprettede fløjens strukturelle integritet. I forrummet står en overlivsstor buste af Mozart af Emanuel Max. Mozart besøgte første gang Klementinum den 13. januar 1787 og vendte tilbage flere gange, så busten peger på en reel forbindelse, ikke blot en dekoration. Den er et blik værd på vej ind, mens lokalet endnu er ved at fyldes, og musikerne falder til ro.
Kilder